Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog

Arbejdsløshedskassen for Journalistik, kommunikation og sprog bliver i daglig tale ofte blot kaldt for AJKS. Dette er den foretrukne a-kasse for folk, der arbejder i kommunikationsbranchen. Det er ofte folk, der arbejder som kunstnere, forfattere, grafikere, fotografer, journalister, marketingkonsulenter og så videre. Det er en a-kasse der har i omegnen af 21.000 medlemmer. Dette er alt lige fra selvstændigt erhvervsdrivende, freelancere, lønmodtagere og ikke mindst studerende.

SE BILLIGE A-KASSER HER!
ajks

A-kassen slår sig meget på at have stort kendskab til kommunikations-og mediebrancen, og derfor er denne også ret branchebestemt. Dette er for, at de kan yde den bedst mulige rådgivning og på bedst mulige måde få dig tilbage på arbejdsmarkedet. Når du melder dig ind i AJKS, vil du opleve at kommunikationen er åben. Du har altså dermed altid en a-kasse, du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til enten noget branchespecifikt eller a-kasse systemet generelt. De har alt den nødvendige viden, du har behov for, når du arbejder i kommunikationsbrancen.

Kontingent

Hos AJKS er det muligt for dig at få tilpasset dit medlemskab lige efter dine behov. Dette kan for eksempel gøres, his du ikke arbejder fuldtid, men deltid. Her kan du få lavet et deltidsmedlemsskab. Dette forudsætter dog, at du maks arbejder 30 timer på ugentlig basis. Har du et arbejde, hvor du arbejder fuldtid, kan du dog kun have et fuldtidsmedlemsskab.

Kontingentet hos AJKS består af 3 forskellige beløb. Det er statsbidrag, ATP og sidst et administrationsbidrag. I 2016 er statsbidraget i a-kassen 334 kroner (fuldtidsmedlemmer) per måned. For deltidsmedlemmer er dette 223 kroner. I ATP bidrag betaler du 8 kroner som fuldtidsmedlem og 5 kroner som deltidsmedlem. Administrationsgebyret kan godt variere alt efter, hvilken a-kasse du er medlem af. I AJKS er gebyret på 100 kroner. Som fuldtidsmedlem betaler du altså månedligt 442 kroner hver måned, og som deltidsmedlem betaler du 328 i måneden.

Det er i AJKS muligt at få en efterlønsordning. Det bidrag du skal betale her er 488 kroner om måneden, hvis du er fuldtidsmedlem, og det er 325 kroner hver måned, hvis du er deltidsmedlem. For at kunne være med i efterlønsordningen, skal du være i efterlønsalderen. Du må dog ikke være noget alderen for pension. For at være berettiget til efterløn, skal du også have været medlem af en a-kasse, når du beslutter dig for at gå på efterløn. Du skal have været medlem i 20 år for at være efterlønsberettiget. Ønsker du på et tidspunkt ikke at være medlem af ordningen mere, kan du sagtens melde dig ud. Dette skal foregå skriftligt. Herefter betales pengene tilbage til dig, eller også bliver de overført til din pensionsordning. Dette kommer an på, hvor stort et beløb det drejer sig om.

Du kan se kontingentpriserne her.

Kan jeg være medlem som studerende?

Hvis du er studerende, kan du sagtens være medlem i AJKS. Faktisk så får du et gratis medlemsskab, såfremt du indmelder dig et år inden, at du afslutter dit studie. Du skal desuden også være under 30 år og tjene mindre end godt 220.000 om året. Det præcise tal skifter, og er du i nærheden af dette, anbefaler vi, at du tager kontakt til AJKS for at høre nærmere. Din årlige indkomst skal beregnes med din SU. Du må heller ikke modtage nogle andre former for offentlig støtte. For at være berettiget til at få dagpenge, så snart du er færdig med dit studie, skal du være meldt senest et år, inden du er færdig med din uddannelse. Dette er selvfølgelig kun gældende, hvis du ikke finder et arbejde. Har du ikke meldt dig ind senest et år før afslutningen på dit studie, kan du få dagpenge en måned efter du er færdig som studerende.

Dit medlemsskab varer i et år, og du skal herefter søge på ny. Et gratis medlemsskab kan maksimalt vare i 5 år. Er du over 30 år og under uddannelse, kan du også få et gratis medlemsskab såfremt du betaler et efterlønsbidrag.

Fra den dag du er færdig med din uddannelse, skal din medlemsstatus ændres til nyuddannet. Dette skal gøres senest 14 dage efter, du har afsluttet din sidste eksamen. Dette kan gøres online via et selvbetjeningssystem. Har du haft et studiejob, kan du stadig beholde dette og få supplerende dagpenge. Eneste krav er, at du kan opsiges med en dags varsel. Din arbejdsgiver skal altså underskrive en frigørelsesattest, hvis du har en opsigelseperiode i forvejen.

En ting du skal være opmærksom på som nyuddannet er, at det ikke er muligt at modtage økonomisk støtte under ferie, medmindre du selv har optjent feriepenge. Når du holder ferie som ledig, skal du melde din ferie til dit jobcenter senest 14 dage, inden din ferie starter. Gør du ikke dette, skal du deltage i eventuelle møder under ferien.

Arbejde i udlandsophold

Får du arbejde i udlandet eller stifter virksomhed i udlandet, er det muligt for dig at tage forsikring med. Ønsker du for eksempel at søge forskellige jobs i udlandet og have dagpenge med, skal du være statsborger i et EØS land. Det er alle lande i EU, Schweiz, Liechtenstein og Norge. Du skal også have meldt dig ledig minimum 4 uger, inden din afrejse til det land, du ønsker at søge job i. Du skal desuden betale kontingent til AJKS under hele dit ophold i udlandet, så længe som du ønsker at modtage dagpenge. Så skal du også have ansøgt i AJKS, inden du rejser afsted.

Er du ledig i udlandet, så skal du stå til rådighed i det pågældende land og samtidig følge de gældende arbejdsløshedsregler. Inden du rejser afsted fra Danmark, er det altid en god idé at tjekke op på, hvilke regler der gælder i det land, du vil rejse til. Så snart du kommer i arbejde er du dækket af den arbejdsløshedsforsikring, der er gældende i det enkelte land. Du behøver derfor ikke at være medlem af AJKS mere.

Flytter du retur til Danmark og har haft forsikring under dit ophold i et andet land, kan du melde dig in di AJKS igen og få overført din a-kasseanciennitet. Vender du tilbage til Danmark uden at have fundet en arbejdsplads i et andet land, skal du sørge for at melde dig som ledig på dit locale jobcenter, inden din 3 måneders periode udløber.

Hvilke fordele er der ved AJKS?

Arbejder du i kommunikations- og mediebranchen, er det rigtig attraktivt at være medlem i AJKS, fordi de har et så stort branchekendskab og kender til nogle af de problemstillinger og udfordringer, der er på arbejdsmarkedet inden for dette område. A-kassen er rigtig god til at hjælpe dig ud i arbejde igen, og du har også rig mulighed for at få kompetent rådgivning, efteruddannelse samt deltage i forskellige kurser, der kan være med til at styrke dig og din karriere. Er du freelancer, er der samtidig en masse muligheder for dig. Du kan blandt andet få rådgivning og hjælp til, hvordan du kan udvikle din forretning og få flere kunder i butikken.