Barselsdagspenge

Mange er i tvivl omkring, hvordan reglerne er i forbindelse med barsel og dagpenge. Derfor har vi her hos billig-akasse.dk skrevet denne artikel, hvor du får alt den nødvendige information om emnet.

Skal du have et barn og dermed skal på barsel i forbindelse med graviditet eller fødsel, så kan du godt modtage barselsdagpenge. Der er dog nogle krav, som du skal opfylde, før du er berettiget til dette. Hvis du er lønmodtager, så skal du have været i arbejdet i de seneste 13 uger, op til du går på barselsorlov, du skal i perioden have arbejdet i mindst 120 timer. Inden for nogle firmaer og overenskomster, bliver de ansatte tilbudt fuld løn under barselsorloven, hvorfor det ikke er en nødvendighed at modtage barselsdagpenge.

Er du uden arbejde og dermed ledig, skal du være tilmeldt et jobcenter og derigennem have optjent retten til at kunne modtage dagpenge. Har du ikke ret til få udbetalt dagpenge og er på kontanthjælp, kan du ikke få barselsdagspenge. Du må dog gerne fortsætte med at modtage kontanthjælp, mens du er på barsel.

Hvis du driver din egen virksomhed, er det som udgangspunkt lidt mere krævende at få ret til barselsdagpenge. For eksempel skal du have arbejdet i minimum 6 ud af de 12 seneste måneder før din orlov. Desuden skal du også have arbejdet den seneste måned, inden din orlov, ligesom du skal have arbejdet mindst 18,5 time ugentligt. For at det kan lade sig gøre for dig som selvstændig at kunne modtage barselsdagpenge, skal dit firma have økonomisk overskud. Hvis dit firma er mindre end 6 måneder gammel, kan du medregne perioder som lønmodtager med, når du skal finde ud af, om du kan modtage barselsdagpenge.

Ligegyldigt om du er selvstændig, lønmodtager eller ledig, er der nogle fælles krav, som du skal opfylde. Satsen for barselsdagpenge er den samme som satsen for almindelige dagpenge. Hvor meget du kan få bliver beregnet ud fra din indkomst eller det overskud, der måtte være i dit firma, hvis du er selvstændig erhvervsdrivende. Den højeste sats du kan få på ugebasis i 2016 er 4.180 kroner.

SAMMENLIGN PRISER PÅ A-KASSER HER!   

Sådan søger du barselsdagpengebarseldagpenge

For at kunne modtage barselsdagpenge, skal din arbejdsgiver fortælle Udbetaling Danmark, at du skal på en orlov. Er du ledig, så skal du melde dit fravær til den a-kasse, som du er medlem af. Det er uanset, om det er en tværfaglig akasse eller en fagligt afgrænset a-kasse. Din a-kasse vil her sørge for at give besked videre til udbetaling Danmark. Hvis du driver dit eget firma, så skal du selv stå for at søge om barselsdagpenge. Dette kan du gøre via virk.dk.

Når du er selvstændig eller lønmodtager, modtager du et brev fra Udbetaling Danmark med instruktioner til, hvordan du gør brug af den selvbetjeningsløsning, der ligger online. Mange er i tvivl omkring, hvornår der bliver udbetalt barselsdagpenge, og det er helt forståeligt, da det jo handler om at få økonomien til at hænge sammen. Det er dog så nemt, at de udbetales den sidste torsdag i hver måned.

Som forældre kan i dele forældreorlov i op til 32 uger, hvor i er berettiget til dagpenge under barsel. Dette er dog inden barnet fylder 46 uger. Er du mor, så har du også ret til graviditetsorlov i 4 uger op til den forventede fødselsdato. 2 uger efter fødslen har du som mor også pålagt barsel i 2 uger, hvor efter du kan vælge at gøre brug af din 12 ugers frivillige barselsperiode. Efter de 2 ugers pålagt barsel, kan du som mor også begynde på den 32 ugers forældreorlov. Faren til barnet kan begynde på forældreorloven inden barnet fylder 14 uger, ligesom han også har ret til 2 ugers barsel, inden barnet runder 14 måneder.

Kan jeg få barselsdagpenge som studerende?

Mange studerende er ikke bekendt med, at de kan modtage barselsdagpenge. Det kan du dog godt, såfremt du har kontakt med dit barn dagligt under din barsel. Du skal desuden opfylde en række krav, som du kan læse mere om nedenfor.

Et af kravene er, at du har fast arbejde ved siden af dit studie. Her skal du inden for de seneste 13 uger have arbejdet uafbrudt, inden du går på barsel. Du skal i de 13 uger minimum have arbejdet i 120 arbejdstimer. Dette er også gældende, hvis du er elev i en lønnet praktikperiode. Du skal også stoppe din SU og melde dig som ledig i din a-kasse. Du skal også stille dig til rådighed for arbejdsmarkedet. Du bliver altså dagpengeberettiget.

Som nyuddannet er du også berettiget til barselsdagpenge, hvis du har kontakt med dit barn dagligt. Du skal dog opfylde en række krav for at det kan lade sig gøre. Opfylder du nogle af de følgende krav, er du berettiget til at få barselsdagpenge. Du skal have afsluttet en erhvervsuddannelse med en længde på mindst 18 måneder inden for den sidste måned op til fødslen. Enkeltfagskurser er ikke gældende her. Det er også gældende, hvis du afslutter din uddannelse inden for 46 uger efter, at dit barn er født og samtidig er berettiget til dagpenge fra din a-kasse. Du skal her være tilmeldt et jobcenter, hvor du står som ledig og får arbejdsløshedsdagpenge. Når du er nyuddannet, kan du få 3.430 kroner barselsdagpenge hver uge.

Kan jeg få barselsdagpenge ved adoption?

Det er muligt at få barselsdagpenge, hvis du adopterer et barn. Der er dog en række krav, som du skal opfylde. Du skal for eksempel have et brev fra statsforvaltningen, hvor der står skrevet, at barnets ene forælder er hjemme med barnet i en bestemt periode. Dette brev skal efterfølgende indsendes til Udbetaling Danmark. Adopterer du et barn din registrerede partner føder, er du også i din fulde ret til at modtage barselsdagpenge.

Når du adopterer, kommer det meget an på din situation, hvor mange barseldagpenge, du kan få udbetalt. Det højeste beløb du kan modtage er dog 4.180 kroner ugentligt.

Er i berettiget til barsel som adoptivforældre kan modtage dagpenge i op til 48 uger efter modtagelsen af barnet. Som forældre til barnet kan i holde barsel sammen i 2 uger, hvor i modtager dagpenge. I de 12 efterfølgende uger, kan i som forældre modtage dagpenge en ad gangen. De næste 32 uger kan i frit dele dette mellem jer. Hvis jeres barn skal hentes i udlandet, kan i få ret til fravær med barselsdagpenge i op til 4 uger.