Kontigentpriserne for 2017 er nu klar

Hvert år bliver priserne på a-kasse kontingentet reguleret. I 2017 er den del som a-kasserne skal give videre til staten(Forsikringsbidrag og ATP) blevet sat op med 7 kroner fra den 1. januar 2017. Som det fremgår af vores opdaterede prissammenligning på billige a-kasser, kan man se at de fleste a-kasser har valgt at sætte prisen op med de 7 kroner, men byder derudover ikke på yderligere prisstigninger. Dette må siges at være en positiv udvikling, da det betyder at prisniveauet holder sig nogenlunde stabilt på den del der har med administrationsgebyret at gøre.

En enkelt tværfaglig a-kasse på vores liste(ASE) har valgt at øge priserne med omkring 3%, hvorfor nu prisen hedder 487-, kroner pr. måned kontra 467 i 2016. Dette vil sandsynligvis ikke få flere til at vælge ASE som a-kasse, da de fleste er meget prisbevidste når det kommer til at skulle vælge en a-kasse, da man i princippet får den helt samme ydelse, uanset om du vælger en dyr eller billig a-kasse.

Øget konkurrence giver pres på priserne

Den tendens vi ser blandt a-kasserne er et udtryk for at konkurrencen er med til at påvirke priserne i den rigtige retning, i hvert fald set ud fra medlemmernes synspunkt. Selvom a-kasse kontigentet kan trækkes fra i skat, er det stadigvæk en væsentligt udgift for mange danskere. Derfor vælger langt de fleste også a-kasser efter prisen, hvilket har gjort at priserne har holdt sig rimelige stabile over de sidste par år. Nogen a-kasser har i 2017 sågar sænket deres priser, muligvis som et forsøg på at vinde nogen af de kunder tilbage, der har meldt sig ind i en billigere a-kasse for at kunne spare penge.

A-kasserne optimerer sig ud af krisen

En ny rapport udarbejdet af Arbejdsdirektoratet viser, at A-kasserne siden år 2000 har sparet over en milliard kroner årligt, på unødvendige omkostninger og dårligt optimerede arbejdsgange. Rapporten fokuserer primært på, hvordan de danske A-kasser har reageret, for at komme ud af den mangeårige krise, der af nogen blev spået til at være de danske A-kassers endeligt.

Formand for A-kassernes brancheorganisation Ak-Samvirke, Morten Kaspersen, udtaler at det store fald i A-kassernes omkostninger skyldes et strammere greb om tegnebogen, nye optimerende tiltag og øget fokus på at nedbringe det skyhøje administrationsforbrug. I 2000 brugte de danske A-kasser samlet over 4 milliarder kroner på administration og drift, det tal er på trods af inflation og stigende medlemstal faldet til 3 milliarder kroner, så noget tyder på at der blev brugt alt for meget før i tiden.

Udviklingen viser ifølge Morten Kaspersen også, at de danske arbejdsløshedsforsikringer er enormt fleksible og dygtige, når de virkeligt gælder. Noget af den dømmekraft vi har ledt efter de sidste år, er nu blevet vist til fulde. A-kasserne har siden år 2000 generelt mistet medlemmer på grund af forbrugsfesten, men på trods af mange flere medlemmer de sidste par år, er det altså lykkedes A-kasserne at barbere de faste omkostninger ned på at absolut minimum.

Morten Kaspersen mener også, at øget konkurrence blandt A-kasserne har haft stor indflydelse på den positive udvikling i administrationsbudgetterne. Blandt andet har de enkelte A-kasser reguleret det beløb, som de opkræver fra hvert enkelt medlem, for administrationen. Mens de ’dyre’ A-kasser har sænket dette beløb for at kunne konkurrere på prisen, har de ’billige’ A-kasser sat prisen op, for at få det hele til at hænge sammen.

På IT-området er der også opnået store besparelser. Blandt andet er flere A-kasser gået over til gratis Open-Source programmer, mens andre har valgt at spare mest muligt på indkøb af licenser og udvikling af unikt software.

Nedsat dagpengeperiode? De konservative vil nedsætte dagpengeperioden

Med henblik på at få flere ledige i arbejde, ønsker De Konservatives leder Lene Espersen at forkorte dagpengeperioden, men satserne skal ikke ændres.

Dagpengeperioden skal kortes ned til kun to et halvt år, udtaler Lene Espersen, leder af De Konservative. Målet er at få flere ledige i arbejde, ved simpelthen at presse dem ud på arbejdsmarkedet. Hun mener dog ikke at der er grund til at ændre dagpengesatserne. Det er angiveligt for at prøve at dæmpe finanskrisen mest muligt, at ledige så at sige skal tvinges ud på arbejdsmarkedet allerede efter to et halvt års ledighed, altså halvandet år mindre end den nuværende periode. Lene Espersen udtaler at denne ændring alene vil øge beskæftigelsen med 10 000 personer, hvilket vil gavne den danske økonomi i den kommende krise. Det vil betyde øget stabilitet fremover og gøre Danmark til et godt eksempel i Europa og verden. Udspillet mødes dog med skepsis fra flere partier, blandt andet Dansk Folkeparti som har til mærkesag blandt andet at skabe bedst mulige vilkår for de danske ledige og lavtlønnede. Hun forventer dog heller ikke at blive modtaget lige positivt over hele linjen, blandt andet spår hun at blive beskyldt for at forringe det danske dagpengesystem. Til det svarer hun at Danmark på nuværende tidspunkt har en af de bedste og længste dagpengeordninger i verden, også selvom vi forkorter perioden med halvandet år. Til sammenligning har Sveriges ledige kun ret til et enkelt års dagpenge.

Læs: er lønsikring en god ide?

Indtil nu har De Konservative været positive overfor den såkaldte årsindkomstmodel, hvor dagpengesatsen reguleres efter længden af ledighed. Altså starter man ud med en forholdsvis høj dagpengesats, som så daler med tiden. De mener dog at denne løsning er for langsigtet og at der er brug for handling her og nu, derfor foreslår de at nedsætte dagpengeperioden. Det strider stik imod citatet “det er sund fornuft at sætte dagpengebeløbet op mod til gengæld at reducere den samlede dagpengeperiode, hvilket er skrevet på De Konservatives hjemmeside i August 2008.

Det er dog kun få måneder siden at De Konservatives arbejdsmarkedsordfører Knud Kristensen forsvarede årsindkomstmodellen, hvor dagpengesatsen reguleres efter ledighedsperiode. Med den model skal det være muligt at få op til 90 % af sin foregående indkomst i start-dagpenge, hvorefter beløbet sænkes med tiden. Det er dog ikke holdningen længere, og De Konservative har nu helt droppet den model.

Lene Espersen udtaler også at det fra nu af skal være mere attraktivt at være meldt ind i en A-Kasse. Det kan ske på forskellige måder, men periode og sats er ikke de rette værktøjer at regulere det med. I stedet skal A-Kasserne være kreative og fokusere på brugervenlighed, kvalitet og priser for at gøre vilkårene så gode som muligt for de mange ledige, der sandsynligvis vil komme de næste måneder i forbindelse med den kommende finansielle krise.

Overvejer du en lønsikring?

I krise-kampens hede tyer flere og flere til lønforsikring i stedet for A-kasse, men det kan gå hen og blive en blandet fornøjelse. Fra januar 2009 har hele 6000 danske arbejdstagere valgt at forsikre sig imod ledighed, ved at sikre op til 80% af deres forhenværende løn.

Et stadigt stigende antal konkurser og fyringsrunder i både de helt små nye virksomheder og de store, gamle spillere, samt en stadigt mere ustabil finansiel og økonomisk situation, medvirker til at mange danske lønmodtagere vælger at forsikre sig, mens de melder sig ind i en a-kasse. Der er både fordele og ulemper ved at tegne en lønforsikring, og medmindre man tager sig i agt og nærlæser hver enkelt lille linje, er der desværre stor risiko for at du i praksis ikke er bedre stillet end uden forsikring.

Lønsikring er et forholdsvist nyt begreb i Danmark. Ydelsen blev indført i 2003 og er først i forbindelse med den nylige finansielle krise blevet rigtig populær. Genworth Financial, som udbyder sådanne forsikringer melder også om over 10 gange så mange nye lønforsikringer i 2009 som i 2008.

Omkring 10 000 danskere har mistet deres job i de første to måneder af år 2009, en udvikling der har fået mange til at tage truslen om arbejdsløshed alvorligt. Men hvor man i en sådan situation traditionelt ville ty til fagforbund og, vælger mange i dag forsikringsløsningen, blandt andet fordi lønnen er bedre og denne type forsikringer er billige i øjeblikket. Med en lønforsikring er det nemlig muligt at få op til 80% af sin forhenværende løn, hvilket for mange især middel- og højtlønnede kan lyde som et godt alternativ til de traditionelle dagpenge.

Der er dog stadigvæk masser af grunde til i hvert fald også at melde sig ind i en A-kasse. Blandt andet er prisen for en lønforsikring i en hel anden liga end de omkring 350,- en ordentlig A-kasse koster i dagens Danmark.

Læs: Krisen rammer alle brancher

Førende analytikere peger især på den kommende skattereform, som grund til den rekordstore stigning i lønforsikringer. Fra 2010 vil mange især højtlønnede danskere nemlig have markant flere penge mellem hænderne, og det har fået nogen til at tage truslen om ledighed alvorligt og bruge nogle af de ekstra penge på en sådan forsikring. Og det er især de højtlønnede som tegner lønforsikringer, da de vil kunne få en markant større godtgørelse fra en lønforsikring, end de omkring 3500,- om ugen den danske dagpengesats lyder på.

Lønforsikringer er en glimrende ekstra-ydelse til folk der er meldt ind i fagforening. Det er nemlig et af vilkårene for overhovedet at kunne tegne sådan en. Udover kravet om A-kasse, skal man have været i konstant arbejde i mindst 12 måneder inden tegningen af forsikringen, som for øvrigt ikke dækker hvis du bliver fyret inden 6-7 måneder efter forsikringsaftalen er indgået. En lønforsikring koster i dag fra omkring 350,- og op til omkring 1500,-. Det er derfor en glimrende ekstraydelse for dem der har råd til det, og især et ekstra sikkerhedsnet for dem, der på nuværende tidspunkt tjener markant mere end dagpengesatsen

Stor forskel på Servicen hos de danske a-kasser

Krisen kradser over hele linjen, og der er behov for A-Kasser overalt. Specielt hos de lavtlønnede er en kombination af pris og kvalitet altafgørende for valg af A-Kasse og fagforening, dog fristes mange til at vælge en billig A-Kasse, simpelthen for at spare penge i krisetiden.

Dette er dog ikke altid den bedste løsning, hvilket mange arbejdsløse i øjeblikket mærker. Erna Mikkelsen, som i foråret 2007 blev fyret som slagterimedarbejder på Tulip. Hun opfyldte alle kravene for dagpenge, og skulle ifølge sin A-Kasse ASE modtage penge fra d. 1. Så let skulle det imidlertid ikke være. Der gik hele 7 uger inden Erna så de første dagpenge. Altså måtte en heldigvis medfølende bank, hjælpe Erna igennem næsten to måneder uden fast indkomst.

Hun valgte kort før fyringen at skifte fra NNF A-Kasse til den billige A-Kasse ASE, i håbet om at spare nogle penge uden at gå på kompromis med kvalitet og vilkår – desværre for Erna var det, set i bakspejlet, en dårlig beslutning. Hun oplevede en sløv og ineffektiv sagsbehandling, hvor hun først efter 6 uger blev bedt om at fremsende ekstra lønsedler som krav på dagpenge.

Nye reklamer, giver nye medlemmer, læs artiklen her:

I dag arbejder Erna Mikkelsen som buschauffør og har valgt den samme A-Kasse som sine kolleger, 3F. 3F er en stabil, tværfaglig A-Kasse der ligger nogenlunde midt i prisspektret, men som samtidigt har vundet priser for god support og rådgivning.

Dog kan billige a-kasser også være rigtig gode for deres medlemmer. Frie funktionærer viser igen og igen at de forstår at servicerer deres medlemmer på trods af deres titel som Danmarks billigste a-kasse. De har også Danmarks største tilfredshed blandt sine medlemmer.

Reklamer virker – A-kassernes nye reklamer giver nye medlemmer

Efter i mange år, at have spillet på grundtanken om solidaritet og fagbevægelsens popularitet, tyer de danske A-kasser nu til andre midler og medier, for at få flere nye medlemmer. Et fornyet og moderne image, skal gøre de danske Arbejdsløshedskasser populære igen, efter en række dårlige år.

I dag er 318 000 erhvervsaktive danskere ikke medlem af en A-kasse. Tallet er højere end nogensinde før, og efter mange års tradition for at være et land med meget fokus på A-kasserne, er der i dag ikke meget glæde og tilfredshed at spore hos A-kasserne. I en tid med stor usikkerhed på arbejdsmarkedet, og en finansiel krise lurende i horisonten, er det vigtigt at så mange danskere som overhovedet er meldt ind i en A-kasse. Det garanterer nemlig et solidt økonomisk sikkerhedsnet i form af dagpenge, i tilfælde af ledighed.

De 318 000 danskere, der ikke er medlem af en A-kasse, står i tilfælde af arbejdsløshed, ikke specielt godt, rent økonomisk. Mange tror, at man automatisk er berettiget til kontanthjælp hvis man står uden arbejde, men sådan er det desværre slet ikke i den virkelige verden. Har du for eksempel en samlever med høj indkomst eller en stor formue, er du overladt til dig selv i tilfælde af ledighed.

Især mange unge tager fejl af den lovgivning, og dropper A-kassen, fordi de ikke tror det kan betale sig i forhold til kontanthjælp. Det er et af hovedpunkterne i de danske A-kassers nye mediefremstød, mod unge, nye erhvervsaktive, der på nuværende tidspunkt skal bestemme sig for om de vil meldes ind i en A-kasse. Særligt de højtuddannede unge har en tendens til at glemme A-kassen, muligvis fordi de ikke tror der er en reel risiko for at stå uden job, mens eksempelvis tømrere i lang tid har haft et godt ry for at melde sig ind, allerede mens de er under uddannelse. Man er først berettiget til dagpenge, efter et helt år i en A-kasse. Det er derfor vigtigt at man melder sig ind i god tid, og på den måde er økonomisk sikret, hvis man skulle blive arbejdsløs. Vi anbefaler alle studerende om at melde sig ind, så hurtigt som overhovedet muligt, især taget betragtning af det usikre arbejdsmarked, som Danmark i øjeblikket har.

Konservative vil nedbringe dagpengeperioden, læs mere her.

Men det er ikke kun de danske A-kasser, som nu begynder at lægge grundværdierne på hylden og fokusere på det centrale – at få nye medlemmer. Også 3F, fagforeningerne og fagforbundene begynder i stigende grad at reklamere på tværs af hinanden, målrettet folk enten uden noget som helst, eller A-kasse-medlemmer, som ikke er medlem af en fagforening.

A-kassernes brancheorganisation AK-samvirke har før udtalt at efter mange års nedtur, har A-kasserne nu endelig grobund for ny vækst. Den finansielle krise har været som sendt fra himlen, til en A-kasse-branche, som i øjeblikket gør op med grundværdierne og solidariteten, som før var det centrale, og nu satser 100 % på de tørre tal, priserne og de ekstraydelser, man får med i et A-kasseabonnement.

De nye medlemmer er ligeglade med fællesskabet, fagbevægelsen og solidariteten. Hos dem er de mere håndgribelige værdier mere centrale, og det er disse værdier der bestemmer hvilken A-kasse man i sidste ende vælger, hvorimod der før har været tendens til at forskellige brancher og fag har meldt sig ind i de samme A-kasser. Kampagnerne rammer landet fra starten af 2009 og forventes at blive ved et godt stykke tid. Der vil komme øget fokus på internetreklamering, mediedækning og PR, hvorimod 1. maj, fagbevægelse og partistøtte vil blive lagt på hylden. Vi forventer at dette vil medføre øget konkurrence i A-kassebranchen og at der de næste måneder, vil komme mange nye slagtilbud og kombi-ordninger, for at differentiere sig fra konkurrenterne.