Ikke kun de danske Arbejdsløshedskasser mærker den økonomiske krise og utrygheden i den finansielle sektor. Alt er ustabilt for tiden og prognoserne for udbetaling af dagpenge, kontingenter og andre tekniske detaljer skrider dag for dag. På nuværende tidspunkt er ledigheden i Danmark høj, men kontrolleret og den samlede dagpengesats ventes at stige fra omkring 34 til 43 milliarder kroner i 2010.

Ledigheden stiger stadig støt i Danmark, og det mærker A-kasserne. Siden medio sidste år har der været stor tilstrømning til A-kasserne, hvilket unægtelig hænger sammen med at faren for at miste sit job er meget større i dag end før finanskrisen. De 29 danske A-kasser forventer derfor at de næste år bliver stressende og bereder sig på bedste vis til de mange nye medlemmer.

For staten er den høje ledighed på ingen måde gratis. Foruden over 10 milliarder kroner ekstra i udbetaling til A-kasserne, medfører de mange langtidsledige underskud i en lang række statslige organer. Lige fra banksektoren, over forsikringsbranchen og til undervisningsinstitutionerne der bereder sig på flere aktiveringskurser mv.

Det er ikke kun selve dagpengene, der bliver brug for flere af. De fleste fagforeninger har ikke økonomi til at udvide og de nuværende medarbejdere vil således få mere at lave de næste år. Der vil blive flere cv-samtaler, rådighedsvurderinger og andre rutine-services, som A-kasserne varetager. Det er dog forskellige hvor meget A-kasserne mærker krisen, og mens de industrielle oplever rekordhøj stigning i medlemstal, ser det langt mere positivt ud hos akademikerne og andre traditionelle højtlønnede fag, som mange gange er sikret af gode overenskomster og lange opsigelser.

Nogle enkelte A-kasser er så stressede, at de ekstra udgifter og omkostninger forbundet med flere ledige, truer med at lukke forretningen – så meget som det er muligt. De A-kasser der før havde meget lav ledighed, vil have større risiko for at blive overvældet af de mange nye ledige, hvilket medfører meget større udbetalingsbeløb, mere rådgivning og generelt mere stress. Morten Kaspersen fra AK-Samvirke, A-kassernes brancheorganisation siger at det i en tid med stærkt stigende ledighed, kun er en selvfølge at der bliver større pres i A-kasserne. Det handler derfor om at holde budgetterne og udgifterne nede, så der på sigt ikke kommer uforudsete tab.

Fra januar 2002 til samme måned i 2009 faldt medlemstallet i A-kasserne støt. Dette begrundes blandt andet med at den økonomiske situation var positiv, næsten for positiv og at de nye, unge medarbejdere ikke har samme forhold til den solidaritet, den danske fagbevægelse er bygget på. Men det er fortid. Nu oplever næsten samtlige A-kasser stigning i medlemstal, hvilket vi ifølge Morten Kaspersen skal være glade for.

Desværre går det fortsat tilbage for LO-kasserne, hvor ledige er grundet konkurser, altså store arbejdspladser som ikke kommer tilbage igen. Derfor er de ledige her, oftest ledige i længere perioder og især ældre har svært ved at finde nyt job.

Læs hvorfor danskerne skal skræmmes til efterløn…

Rutsjeturen har dog ifølge en rapport foretaget af AK-Samvirke ikke påvirket brugertilfredsheden og servicen, som i en såkaldt benchmarktest, blev vurderet til at være bedre end nogensinde. arbejdsløshedsforsikringerne medlemmer føler at de får god og konstruktiv support og at der er meget hjælp at hente i A-kassen. De eneste fortsatte kritikpunkter er den høje pris og A-kassernes fokus på at få langtidsledige tilbage i arbejde.