Danmarks antal ledige stiger stødt, hvilket medfører øget interesse for A-Kasser og fagforeninger.

Der er i dag over 64000 ledige på det danske arbejdsmarked, det svarer til at over 2% af den samlede danske arbejdsstyrke, står uden job. Dette medfører øget tilstrømning til A-Kasserne, samt flere og flere ledige på dagpenge. A-Kasserne og beskæftigelsesministeriet forventer at ledigheden vil stige yderligere (nogen spår helt op til 120000 danske ledige), inden bunden på den finansielle krise er nået.

Ledigheden blandt A-Kasse medlemmer er i år 2008 steget fra 2,6 til 3,0% og kurven forventes at stige yderligere, inden der kommer ro på arbejdsmarkedet.

Flere A-Kasser mener at øget stimulation af økonomien er den eneste vej til en mere stabil økonomi og et mere roligt arbejdsmarked. Beskæftigelsesministeriet udtaler til dette at regeringens hjælpepakker, samt budgettet for 2009 og 2010 vil prøve at rette op på den skrantende økonomiske situation.

kke overraskende oplever A-Kasserne øget tilstrømning i øjeblikket. Det er især de tekniske erhvervsgrupper (smede, metalarbejdere, landbrug), der melder sig ind i A-Kasser som aldrig før, men efter mange større virksomheder (heriblandt mange store banker) har varslet fyringer i foråret, har også bankansatte, funktionærer og mange andre meldt sig ind som aldrig før.

Dog begynder pilene stille at vendes fra røde til grønne, og økonomien er i langsom, men stabil bedring. Førende analytikere og vismænd spår at bunden på den finansielle krise er ved at være nået og at aktie- og arbejdsmarked vil bedres fra nu af. Det vigtigste råd er at bruge penge. Bruttonationalproduktet er rekordlavt, vi oplever lavkonjunktur og det er kun vores eget forbrug der kan rette op på Import/Eksport-balancen.

Blandt andet derfor har det været muligt at hæve sin SP-opsparing, i håb om at dette vil sætte gang i økonomien.