Efter lang tids svigt fra A-kassernes og kommunernes side, tager fagbevægelsen nu tingene i egen hånd. Fra næste måned vil LO nemlig hjælpe forsikrede ledige i alle landet 98 kommuner. Tiltaget kommer efter lang tids utilfredshed og kritik af den traditionelle jobformidling. Både a-kasser og fagbevægelse har lovet at tage affære, men det blev altså LO der fik den første føring.

LO´s ide er at hjælpe kommunerne til bedre aktivering, og på den måde få en større finger med i spillet, når det handler om at få de danske ledige tilbage på arbejdsmarkedet. I dag skal en arbejdsløs dagpengemodtager søge minimum 4 job om ugen, og melde sig regelmæssigt på kommunernes jobcentre. Denne fremgangsmåde har i mange år mødt kritik og utilfredshed fra både personale og brugere, især fordi metoden angiveligt slet ikke passer til den massive arbejdsløshed, som Danmark meget vel kunne havne i, indenfor ganske få år.

Det gælder derfor om at vende skuden, før det er for sent. Det kan gøres på mange måder, men ideen om at få de ledige hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet, og derfor have meget færre ledige at skulle aktivere løbende, er slet ikke tosset, mener både politikere, arbejdsmarkedseksperter og andre interessenter. Men også A-kasserne har en central rolle at spille i aktiveringsprocessen. De har i lang tid lovet at tage mere affære, men indtil nu har det ikke været nogen konkrete forslag på bordet.

Dog forventes A-kasserne at tage affære inden længe, og en stor medieoffensiv skal øge fokus på de danske A-kasser, og fagbevægelsen generelt. For hvis der skal aktiveres flere ledige, skal det private erhvervsliv – arbejdsgiverne, være bekendt med udviklingen. Det er dem der kan gøre forskellen. Enten ved at ansætte flere medarbejdere, eller tage sagen i egen hånd og målrettet gå efter langtidsledige, når de opslår ledige stillinger.

De ledige skal være bedre til at skrive anderledes, kreative og gerne uopfordrede jobansøgninger, for på den måde alle sammen at kunne skille sig ud fra mængden og overbevise arbejdsgiverne om at de er de helt rigtige til jobbet. Det er dog svært for mange, især dårligt uddannede, som står uden job. Mange er ikke særligt gode til at skrive, og har sjældent økonomi til at få en professionel til at gøre arbejdet for sig. Det er dog også et godt råd til de danske ledige. Lad en professionel tekstforfatter eller ghostwriter kigge på din ansøgning. Ofte vil de kunne skærpe budskabet mere, rette de helt klassiske fejl og allervigtigst sortere alt det ligegyldige, støjen, ud af din ansøgning.

Konceptet er stadigvæk relativt nyt på det danske arbejdsmarked, men har i mange år været brugt i USA og især Asien, hvor en traditionel jobansøgning, udover politisk orientering, sygdomme og diverse andre formalia, skal skrives en mindre roman om hvorfor lige netop denne medarbejder er den bedste investering nogensinde for modtageren.

De danske jobcentre vil ikke blive nedlagt i forbindelse med fagbevægelsens nye kompetenceområde. De vil stadigvæk bestå, men vil højest sandsynligt ikke spille en nær så central rolle i aktiveringen fremover, som de gør i dag. I stedet bliver job via netværk og hjælp fra arbejdsløshedsforsikringerne helt sikkert mere centralt og vigtigt over de næste år. Vi forventer også at en lang række nye, branche specifikke A-kasser vil skyde op af jorden, og på den måde kunne yde endnu bedre bistand, rådgivning og i sidste ende aktivering, til en specifik branche eller et specifikt fagområde. På den måde vil konkurrencen bliver hårdere, servicen bedre og hjælpen mere specifik og målrettet, idet at A-kasserne vil have specialister ansat til at rådgive en enkelt branche eller faggruppe, frem for flere forskellige.

Kort sagt betyder LO´s nye forslag om øget hjælp med aktivering ikke noget på stående fod, men vil blive betragtet som et af de første skridt hen imod en fagbevægelse domineret af mere konkurrence og højere serviceniveau end i dag.