Selv om bygge- og industribranchen er klart hårdest ramt at arbejdsløshed, viser et ganske forunderligt mønster sig på det danske arbejdsmarked i øjeblikket – alle brancher er påvirket af krisen

En analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser at stort set alle brancher er påvirket at det nuværende og kommende finansielle krise. Alle faggrupper oplever fyringsrunder og store nedskæringer, ting der ellers sjældent rammer akademiske job. For eksempel er arbejdsløsheden blandt erhvervsøkonomer i 2009 steget fra bare 1,7 procent til 4,6 procent. Det virker som en meget voldsom stigning, men det er faktisk tendensen på mange arbejdspladser i Danmark.

Mange virksomheder har, for at prøve på at undgå krisen, skåret helt ind til benet indenfor HR, marketing, ledelse og salg og det sætter også sine spor i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse. Blandt ansatte indenfor ledelse, salg og marketing er arbejdsløsheden i samme periode vokset fra bare 1,4 procent til hele 4,7 procent. Specielt indenfor disse områder har ledige enormt svært ved at finde nye job, da næsten alle enten allerede er besat eller sparet væk.

læs: Nu behøver man ikke mere søge 4 job om ugen

Erik Bjørsted, der er arbejdsmarkedsøkonom i AE udtaler til TV2 at udvikling foruden at være bekymrende, er udtryk for at krisen rammer overalt på arbejdsmarkedet og at alle faggrupper er berørt. Han udtaler også at vi højest sandsynligt er lang vej fra at se en endelig løsning på krisen og at fortsatte fyringsrunder, outsourcing og nedskæringer vil få ledigheden til at stige yderligere de næste år.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd som er en uafhængig organisation med fokus på de danske faggrupper, fagbevægelser A-kasser mv. er bekymrede over udviklingen, og mener at den vil fortsætte i alle sektorer udover den offentlige, indtil efter 2011, hvor økonomien bør komme i bedring igen.

For at kompensere for de færre arbejdspladser og stillinger i den private sektor, vil det offentlige de næste år gøre en enorm indsats for at skabe flere job. Planen er at nedsætte arbejdsløsheden mest muligt, for på den måde at få gang i handelen og omsætningen igen, inden de resterende europæiske lande. Der vil blandt andet blive brug for mange flere læger og sygeplejersker, studier som alle forventer vil blive mere og mere populære de næste år.

Erik Bjørsted siger til TV2 at vi i hvert fald skal op omkring 1,5 eller 2 procents vækst, før krisen kan gå i sig selv. Hvis vi skal nå det mål, skal alle i Danmark – både arbejdsgivere og arbejdstagere – tage et fælles ansvar og yde deres maksimale for at få gang i økonomien igen. I forbindelse med Lars Løkkes ti mål for 2020, er der både lagt op til økonomiske og samfundsmæssige forbedringer, særligt iværksættere som i de næste år vil få mere støtte og bedre vilkår til opstart af nye virksomheder.

Hos AE er man dog ikke kun pessimistisk og sortseende. Man regner med at det helt centrale i vores økonomiske situation de næste år vil være det offentlige, som man mener, kan hjælpe Danmark på rette kurs igen. Man forventer også et nyt boom indenfor byggesektoren, som de næste år skal koncentrere sig om offentlige byggerier. Og der er brug for hjælp i byggebranchen, her oplever man på nuværende tidspunkt over 12 procents arbejdsløshed.