Efter i mange år, at have spillet på grundtanken om solidaritet og fagbevægelsens popularitet, tyer de danske A-kasser nu til andre midler og medier, for at få flere nye medlemmer. Et fornyet og moderne image, skal gøre de danske Arbejdsløshedskasser populære igen, efter en række dårlige år.

I dag er 318 000 erhvervsaktive danskere ikke medlem af en A-kasse. Tallet er højere end nogensinde før, og efter mange års tradition for at være et land med meget fokus på A-kasserne, er der i dag ikke meget glæde og tilfredshed at spore hos A-kasserne. I en tid med stor usikkerhed på arbejdsmarkedet, og en finansiel krise lurende i horisonten, er det vigtigt at så mange danskere som overhovedet er meldt ind i en A-kasse. Det garanterer nemlig et solidt økonomisk sikkerhedsnet i form af dagpenge, i tilfælde af ledighed.

De 318 000 danskere, der ikke er medlem af en A-kasse, står i tilfælde af arbejdsløshed, ikke specielt godt, rent økonomisk. Mange tror, at man automatisk er berettiget til kontanthjælp hvis man står uden arbejde, men sådan er det desværre slet ikke i den virkelige verden. Har du for eksempel en samlever med høj indkomst eller en stor formue, er du overladt til dig selv i tilfælde af ledighed.

Især mange unge tager fejl af den lovgivning, og dropper A-kassen, fordi de ikke tror det kan betale sig i forhold til kontanthjælp. Det er et af hovedpunkterne i de danske A-kassers nye mediefremstød, mod unge, nye erhvervsaktive, der på nuværende tidspunkt skal bestemme sig for om de vil meldes ind i en A-kasse. Særligt de højtuddannede unge har en tendens til at glemme A-kassen, muligvis fordi de ikke tror der er en reel risiko for at stå uden job, mens eksempelvis tømrere i lang tid har haft et godt ry for at melde sig ind, allerede mens de er under uddannelse. Man er først berettiget til dagpenge, efter et helt år i en A-kasse. Det er derfor vigtigt at man melder sig ind i god tid, og på den måde er økonomisk sikret, hvis man skulle blive arbejdsløs. Vi anbefaler alle studerende om at melde sig ind, så hurtigt som overhovedet muligt, især taget betragtning af det usikre arbejdsmarked, som Danmark i øjeblikket har.

Konservative vil nedbringe dagpengeperioden, læs mere her.

Men det er ikke kun de danske A-kasser, som nu begynder at lægge grundværdierne på hylden og fokusere på det centrale – at få nye medlemmer. Også 3F, fagforeningerne og fagforbundene begynder i stigende grad at reklamere på tværs af hinanden, målrettet folk enten uden noget som helst, eller A-kasse-medlemmer, som ikke er medlem af en fagforening.

A-kassernes brancheorganisation AK-samvirke har før udtalt at efter mange års nedtur, har A-kasserne nu endelig grobund for ny vækst. Den finansielle krise har været som sendt fra himlen, til en A-kasse-branche, som i øjeblikket gør op med grundværdierne og solidariteten, som før var det centrale, og nu satser 100 % på de tørre tal, priserne og de ekstraydelser, man får med i et A-kasseabonnement.

De nye medlemmer er ligeglade med fællesskabet, fagbevægelsen og solidariteten. Hos dem er de mere håndgribelige værdier mere centrale, og det er disse værdier der bestemmer hvilken A-kasse man i sidste ende vælger, hvorimod der før har været tendens til at forskellige brancher og fag har meldt sig ind i de samme A-kasser. Kampagnerne rammer landet fra starten af 2009 og forventes at blive ved et godt stykke tid. Der vil komme øget fokus på internetreklamering, mediedækning og PR, hvorimod 1. maj, fagbevægelse og partistøtte vil blive lagt på hylden. Vi forventer at dette vil medføre øget konkurrence i A-kassebranchen og at der de næste måneder, vil komme mange nye slagtilbud og kombi-ordninger, for at differentiere sig fra konkurrenterne.