Efter længe venten kom regeringen endelig med den endelig spareplan for Danmark gennem de kommende år. Gennem den seneste tid har der været forskellige udspil, nogle der stadig står ved og andre der er blevet erstatet. Et af de sidste forslag som holdte turen igennem, er forslaget fra DF om at sænke dagpengeperioden fra 4 år til 2 år. Denne beslutning har vagt mange blandede meninger i den danske befolkning.

For at vi i Danmark skal kunne rette op på vores økonomi igen, har det være nødvendigt at lave store beskærelser på mange områder og denne gang er det endt med at hele den danske befolkning bliver ramt på pengepungen. Hårdest går det dog stadig ud over dagpengemodtagerne og børnefamilierne. Udfra regeringens beregninger skal vi med denne spareplan sparer 24 milliarder kr. til år 2013 og heraf er 4,5 milliarder kr. på at halvere dagpengeperioden. Kommisionens undersøgelser viser at vi er meget bedre til at finde os et arbejde inden vores dagpengeperiode udløber, og herved vil halveringen af dagpengeperioden få flere hurtigere ud i arbejde ved at give dem et nødvendigt skub. Men her møder regeringen en blandet reaktion fra deres vælgere. 48,1 % af deres vælgere er imod denne halvering, hvorimod 43,3 % af deres vælgere mener at det er den rette beslutning.

Men også forældrenes børnecheck og ulandsbistanden bliver der skåret ned på. Når reglerne for børnechecken i 2013 sætter i kræft, vil det kun være muligt at få max. 30.000 kr. om året lige meget om du har 3, 4, 7 eller 8 børn. Så efter år 2013 bliver det meget dyrere for mange forældre at have børn og jo flere du har jo mere vil du komme til at mærke til nedskæringen. Ud fra Finansministeriets beregninger ses det at en familie med 3 børn kommer til at miste 11.560 kr. om året. Selvom mange familier står til at miste en stor del af deres børnepenge, er 58,4 % adspurgte i en analyse af Rambøll, tilfredse med regeringens beslutning om et max beløb i børnepenge. 31,1 % er imod og 10,4 % har ikke taget en beslutning.

Derefter er det ulandsbistanden der blev skåret ned på. I 2007 da regeringen lavede regeringsgrundlaget lovede de at ulandsbistanden ikke ville komme inder 0,8 % af vores BNP, men dette løfte har regeringen været nødsaget til at overskride for at gøre godt for de sidste par år under finanskrisen. Denne nedskæring skal i år 2013 have sparet Danmark 1,4 milliarder kr. Og regeringen får opbakkelse af EU, da det også er vigtigt at Danmark viser at vi kan leve op til EU’s konvengenskrav om at forbedre de offentlige finanser. Men for at vi kan spare 24 milliarder kr. er det nødvendigt at der skæres på mange områder. Dette betyder bl.a. at…

  • Dagpengeperioden halvered fra 4 år til 2 år
  • Den ellers planlagte topskattelettelse udskydes til år 2014
  • Den automatiske regulering af beløbsgrænser for skatter mv. suspenderes i 2011-2013
  • Der kommer et loft på fradrag af faglig kontingenter på 3.000 kr. årligt Men da regeringen allerede var igang med at lave en ny plan for den danske økonomi, var der her også mulighed for at ligge om på andre områder med det samme. Disse ændringer skal dog også hjælpe den danske økonomi til forbedring.
  • Sundhedsområdet får ydeligere 5 milliarder kr. at gøre godt med i 2011-2013
  • 5 milliarder kr. går til flere i uddannelse samt grupper af svage og udsatte mv.
  • Kommunerne undgår de ellers planlagte besparelser i 2012 og 2013 på 4 milliarder kr.

Regeringen har også vedtaget at sænke fradragsrenten for faglig kontingent som man i dag kan fratrække i Skat når man er medlem af en a-kasse eller en fagforening. Dette har dog skabt store debatter da selv eksperter mener at det ikke kun vil kommer til at skade fagforeningerne men også statskassen på lang sigt. Ved at folk ikke kan trække fradragsrenterne fra i Skat mere, vil gøre at nogle helt vælger fra at forsikre sig hos en a-kasse eller have fagforeningen i baghånden. Dette kan gå hen at give bagslag for regeringen hvis det ender med at folk ender på kontanthjælp i stedet for selv at have forsikret sig hos en a-kasse.

Selvom eksperter mener at alt denne nedskæring vil komme til at skade vores nuværende fleksible arbejdsmarked og at der er beregnet alt for meget i Skat, ja så må vi håbe at denne endelig spareplan kan rette op på den danske økonomi så vi endnu engang kan se flest mulige i arbejde igen.