Stor imageundersøgelse foretaget af A-kassernes brancheorganisation AK-samvirke, viser at så godt som alle synes godt om A-kasserne. Undersøgelsen kommer i forbindelse med A-kassernes store image-kampagne, som skal styrke A-kassernes ry og omdømme i Danmark.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i både medlemmer og ansattes meninger, men også de eksterne omgivelser inddrages. Både centrale embedsmænd, politikere, journalister og kommuner har givet, overvejende positiv, feedback til de danske A-kasser.

Spørger man medlemmerne, på tværs af forskellige A-kasser, fagforbund og brancher er tilliden og tilfredsheden med A-kasserne generelt høj. I gennemsnit er mellem 80 og 90 procent af de adspurgte medlemmer enten tilfredse eller meget tilfredse med deres A-kasse, et tal som man ifølge A-kasserne selv er, og bør være, ganske stolte af.

Efter mange dårlige år, domineret af medlemsfald og kriser, er A-kasserne nu igen styrket og en massiv fokus på blandt andet tillid, pris, ekstraydelser og omdømme, har hjulet A-kasserne op på en flot fjerdeplads, i forhold til de danske branchers kundetilfredshed og omdømme.

Undersøgelsen udarbejdet af konsulentfirmaet Friis & Marcussen indeholder også råd og udtalelser fra en lang række eksterne omgivelser. Og der er både ris og ros i den ganske omfattende bunke af tilbagemeldinger fra A-kassernes interessenter. Nogle er generelt tilfredse med A-kassernes service, nogle er meget trætte af lange ventetider, nogle stiller spørgsmålstegn overfor A-kassernes branding, mens helt andre bare synes at prisen er for høj i forhold til det produkt, man får.

Omdømme har i mange år været et ømt punkt for A-kasserne. Hvor de for 20-30 år siden levede højt på den solidariske grundtanke og den store opmærksomhed omkring fagbevægelsen, har de nye på arbejdsmarkedet i stedet efterspurgt mere gennemsigtige vilkår og lavere pris – ting som A-kasserne har haft svært ved at imødekomme. Det er først efter den nyligt ankomne økonomiske krise og den utrygge finansielle situation, at danskerne som helhed begynder at interessere sig for A-kasserne. Højest sandsynligt fordi, risikoen for ledighed vitterligt er noget højere i dag, end den var i forbrugsfesten for 2-3 år siden. Det kan også ses på medlemsstatistikken, der efter 10 års solid nedgang, endelig er begyndt at stige lidt igen.

Og lige netop den finansielle krise kan i teorien have været A-kassernes redning. Efter mange års nedskæringer og fyringsrunder i de danske A-kasser, begynder der nu endelig at være gang i butikken igen. En udvikling, som mange A-kasser har set som deres gyldne mulighed for at få et forspring til de andre.

Et godt eksempel er A-kassen Frie Funktionærer, som i de sidste par år blandt andet har brug internettet til at møde de mulige kunder på deres eget niveau. De har et gennemskueligt forretningskoncept, hvor billig pris, let ind- og udmeldning og gratis rådgivning er i centrum. Kvaliteter som de nye medlemmer sætter stor pris på, endda så stor at A-kassen igen i år scorer blandt de allerøverste når det kommer til brugertilfredshed og value for money-værdi.

I undersøgelsen gives der gode råd til hvordan A-kasserne kan styrke deres omdømme, og bruge krisen til at øge deres medlemstal. Blandt andet skal A-kasserne til at bruge de nye medier langt mere, når de hverver nye medlemmer. Det er simpelthen ikke solidaritet og fagbevægelse der er in, men i stedet pris, kvalitet og ekstraydelser, der har indflydelse på de nye medlemmers valg af A-kasse. Derudover skal basale krav som fri telefonsupport, aktiveringsworkshops og jurarådgivning være på fordelslisten hos alle anstændige A-kasser.

Derudover skal A-kasserne forsøge at specialiserer sig indenfor få brancher og faggrupper. Dette vil danne grundlag for lettere specialist-sparring og aktivering via netværk. Ting som A-kasserne ifølge flere interessenter mangler.